Terre Forti Trebbiano Chardonnay

Terre Forti Trebbiano Chardonnay

Vinen er god til:

Salater – Fisk – Skaldyr – Lyst kød – Teressevin

Terre Forti Trebbiano Chardonnay

Den Italienske Trebbiano drue giver et fantastisk udbytte, derfor kan den for det meste holde en god pris. Druen er frisk og syrlig og giver meget minimalistiske vine. Her har Terre Forti blandet med en smule Chardonnay for at afbalancere vinen og resultatet taler for sig selv. I 1966 gik en samling små uafhængige italienske vinavlere sammen for at dele deres lidenskab, viden og færdigheder med det formål at lave god vin til hele verden.

Her er den perfekte Tirsdagsvin som ALTID glider nemt ned! 

kr. 89,95

På lager

Fakta

 

Land:  Italien
Region: Emilia-Romagna
Durer: Trebbiano, Chardonnay
Årgang: 2021
Producent: Terre Forti
Serverings temperatur: 8 – 10 Grader
Vol: 12%
Bemærk: Indeholder sulfitter

 

 

 

Område

Emilia-Romagna er beliggende i den nordlige del af Mellemitalien, hvor regionen strækker sig over næsten hele bredden af den norditalienske halvø og deler grænse med Ligurien og Piemonte i vest, Lombardiet og Veneto i nord, Toscana og Marche i syd og Adriaterhavets kyst i øst.
Faktisk er regionen Ligurien det eneste der adskiller Emilia-Romagna fra at være den eneste italienske vinregion med kystlinje i både øst og vest.

Emilia-Romagna er en af Italiens ældste vinregioner, hvis vindyrkning, kan spores tilbage til det 7. århundrede f.Kr., hvor Etruskerne plantede de første vinstokke, som romerne siden overtog. Romerne brugte da vejen Via Emilia, til at transportere vinen mellem byerne og det er heraf at
provinsen og vinregionen har fået sit navn.


Emilia-Romagna regionen er i dag, opdelt i to hovedområder, Emilia og Romagna med hovedbyen Bologna i centrum, der også udgør skillelinjen mellem de to. Vest for byen ligger Emilia, og øst for byen Romagna.

Den italienske bjergkæde Appenninerne løber igennem hele den sydlige del af regionen og skaber en yderligere opdeling af landskabet, der både repræsenterer en bakket samt en mere flad slette, som ændrer forudsætningerne for den lokale vindyrkning og de varierede jordbundsforhold giver
forskellig grobund for de dyrkede druer.

I vest er landskabet præget af de bølgende bakker og Appenninerne og i øst de lavere beliggende sletter, mens Po flodens strøm, løber fra vest til øst, hvor floden markerer vinregionens nordlige grænse og forbinder Appenninerne med Adriaterhavet.
De bedste vinområder findes i bakkerne nær den sydlige grænse, ved foden af Appenninerne.

Det bakkede landskab i vest, har tempererede somre og kolde vintre, mens de flade områder har et varmere klima med mindre udsving mellem sommer og vinter.
Specielt i Romagna syd for Po floden, begrænser den kraftige og stillestående sommervarme produktionen af kvalitetsdruer, og meget går til fremstillingen af Brandy.

Emilia-Romagna er den italienske region, der er kendt som “Lambruscoens land”, hvor både druesorten og den mousserende vin i enten frizzante eller spumante version, kendes ved navnet Lambrusco.

Historisk set blev de første Lambrusco-vine skabt ved Methode Traditionelle, som også anvendes i Champagne i Frankrig, hvor 2. gæringen sker i flasken.

I dag fremstilles størstedelen af Lambrusco-vine, ved Charmat Metoden, hvor 2.g gæringen sker i ståltanke, som blev banebrydende i fremstilling af mousserende vine, i det nordlige Italien, op gennem 1980’erne. De mest bemærkelsesværdige Lambrusco vine, stammer fra de fem Lambrusco DOC’er: Salamino
di Santa Croce, di Sorbara, Grasparossa di Castelvetra, Modena og Reggiano.


Emilia-Romagna er dog i dag også berømt for deres sprøde hvidvine skabt på druesorterne Malvasia og Trebbiano, samt fyldige og frugtige rødvine på Barbera, Bonarda Piemontese og Sangiovese, der rimer på italienske vine af god kvalitet.

Og regionen prydes af en bred portefølje af tilladte druesorter, hvor de internationale som Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay, Pinot Blanc & Sauvignon Blanc, kom til i det 19. århundrede.

Emilia-Romagna har i dag 2 DOCG appellationer (Albana di Romagna og Colli Bolognese Classico Pignoletto), 19 DOC og 9 IGT

Anmeldser
Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Ved at browse på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies. Se mere her

Er du over 18 år?

Du skal være over 18 år for at handle hos Bau´s VinButik, bekræft venligst din alder

Desværre...

Du skal være 18 år for at handle hos os

I am 18 or Older I am Under 18
Shop
0 items Cart